En ide til bålplads
Denne bålplads skulle placeres der hvor dette æbletræ havde stået. Træet var ikke så voldsomt stort, men stammen var til gengæld godt 30 cm. tyk ved roden. Roden kom dog op med hjælp fra både økse og spade.

Husk at gemme en del af de bedste græstørv, til at 'lappe' kanten omkring bålpladsen med til sidst.

Hullet fik en diameter på ca. 150 cm. ( ca. 12 cm. større end det stenene fylder ud til ) og jeg havde regnet med en dybde på ca. 40 cm. ( 20 cm. under stenenes nederste kant ), men jeg måtte dog ned i næsten 60 cm. dybde efter de sidste rødder.

Nu blev jernrøret banket ned midt i hullet. Retningen blev kontroleret med vaterpas, og dybden blev kontroleret med skabelonen i forhold til græsset.

Herefter blev hullet fyldt næsten op med sand, som blev trampet godt sammen lag for lag. Før der fortsættes er det vigtigt at få sandet tilpas fugtigt, så det ikke falder sammen når man former det.

11802, 8/8-1999
Nu blev skabelonen sat ned over jernrøret, og jeg begyndte at forme sandet.

11804, 8/8-1999
Det gik faktisk meget nemt og smertefrit.

Og her vil jeg så lige føje et par ting til:

Den fine runde udskæring af spånpladen, er kun fordi det var en rest plade fra et andet projekt.

Og så fandt jeg på at bore et hul i toplisten ( den røde på tegningen nederst på side 2 ) ud for midten af jernrøret, til et søm eller en skrue. Nu var det så muligt at bruge en lille stak tynde træplader eller papskiver med hul i, til at finjustere skabelonens højde. Denne højdejustering kan ses på følgende foto.

11805, 8/8-1999
Græsplænen skrånede så meget på dette sted, at der var næsten ti cm. fald.

Planen var så at løsne græstørvene omkring bålpladsen i ca. en halv meters bredde, fjerne jord / fylde ekstra jord på og så lægge tørvene tilbage.


Til side 1 Til side 2 Denne side Til side 4 Til side 5

Tilbage til forsiden Tilbage til byggevejledninger

Ove Kjeldgaard5. maj 200129. april 2001