Fredag den 20. juliDet har igen småregnet det meste af natten, men jeg står dog op klokken syv. Det viser sig trods alt, at det faktisk er tørvejr da jeg kommer ud af teltet. Nu da jeg er kommet op i pæn tid står morgenmaden på havregrød med rosiner. Morgenmaden er spist, kaffen er drukket, der er vasket op, lejren er pakket sammen og jeg er klar til at køre tilbage til Dokka klokken ni. I Dokka fortsætter jeg på riksvei 33 mod Høljerast. Jeg kommer dog ikke ret langt udenfor Dokka, før jeg ser et skilt med helleristninger. |
Dette felt er ikke særlig stort, |
... men sammen med fossen var det dog værd at bruge lidt tid på. |
Vejret er dog blevet lidt kedeligt, det småregner igen. Herefter fortsætter jeg så på riksvei 33, drejer fra og fortsætter op i Etnedal ad riksvei 251 mod Bruflat. Midtvejs på dette stykke riksvei passerer man Lunde Brue, en prægtig kampestens bro fra 1829. |
Det viste sig også at broen blev fredet i 1984. Og faktisk var der to broer, hoved broen og så en lille aflastning når der rigtig er vand i elven. |
Et kig hen over og ind under broen viste at det flot arbejde. |
Broen og det nærmeste område 'kostede' en hel del billeder. |
For de var igang med at opføre en kopi af et vandkraft drevet savværk ved et af sideløbene til elven. Der var også en del Vibefedt, en lille kødædende plante, tæt på vandmøllen. |
Og lidt længere oppe mod broen var der opført dette shelter, som dog ikke var tiltænkt overnatning. Men det er nok også for tæt på elvens larmende vand. |
Lige før Lunde Brue var der et skilt, der viste mod Helle Fossen. Da der kun var ca. en halv km. til fossen, fik den en chance. |
Det var en bred foss med masser af vand, men ikke særlig meget fald. |
Det har faktisk småregnet det meste af formiddagen, men nu er det tørt og solen er så småt ved at kigge igennem skyerne. Jeg griber så chancen for at spise frokost udendørs, ved det sæt bord og bænke der står tæt på fossen. |
Herefter kører jeg tilbage til Lunde Brue og fortsætter på riksvei 251 til Flatøygården, hvor jeg drejer fra til venstre ad fylkesvegen mod Lundmoen. Kort før Lundmoen standser jeg ved endnu en foss, denne kender jeg dog ikke navnet på, men masser af vand og et pænt højt fald og flere mindre. |
Det store problem, var at det var svært at tage billeder af denne foss. Den var skåret dybt ned i klipperne og det høje fald giver masser af forstøvet vand. |
Men jeg får taget nogle 'vandede billeder' og kører videre, nu mod Lillehammer. |
Klokken er efterhånden over syv, da jeg vælger selv at lave aftensmaden i dag. Der er stadig langt over en times kørsel til nærmeste større by. Kort efter Oppsjøhytta finder jeg en rasteplads hvor der er borde, bænke, et lille hus ( det mangler dog hjerte udskæringen i døren ) og en plads til mit telt. |
Jeg var fremme på pladsen ved otte tiden, så inden jeg fik slået lejr, lavet en gang pasta med tomatsovs, drukket aftenkaffe og vasket op var klokken over ti. Jeg er så ved at skrive de første linier af dagbogen, da jeg kigger mod vest, og sikke en solnedgang. Det må der tages billeder af tænker jeg. Så fat i kamera, stativ, kabeludløser og vandrestøvler. |
Jeg fik taget nogle billeder af solnedgangen og var tilbage i lejren kvart i tolv. Derfor valgte jeg at vente med dagbogen til lørdag, og kravlede i soveposen. ( Idag: 233 km. Ialt: 473 km. )
|
Ove Kjeldgaard29. september 2001