Dagbog, Norge 2001

Forord

Jeg havde en masse overvejelser om hvad jeg skulle i denne sommerferie. Dels om jeg overhovedet skulle på nogen tur og dels at jeg havde midt i juni måned købt en knap et år gammel Lada Niva, som jeg gerne ville have testet lidt ude i terræn.

En ting var dog fastlagt: sommerferien skulle holdes i uge 28, 29 og 30. Der gik så til uge 27 inden jeg valgte endnu en tur til Norge. Men det var meget svært at få puslet nogle færgeforbindelser sammen så jeg havde ca. 10 dage i Norge.

Jeg vil helst have en enkelt eller to hverdage før rejsen til at pakke i og så gerne en dag til at få pakket ud når jeg kommer hjem. Men i år fik jeg masser af tid før rejsen, og kommer så hjem søndagen før jeg skal starte på arbejde om mandagen.

Dato og tidspunkter blev så: Udrejse fra Frederikshavn 18. juli klokken 10:30, ankomst til Oslo samme dag klokken 19:00. Hjemrejse fra Oslo 28. juli klokken 20:00, ankomst til Frederikshavn dagen efter klokken 8:30.

Af ruteplaner havde jeg egentlig kun den, at jeg ville nordpå, gerne op omkring Trondheim. Og så vil jeg så vidt muligt benytte de små veje ( fylkes- og kommunalvei ) og holde mig væk fra de kedelige store veje ( motor- og riksvei ).

Oversigt

Her er den meget korte version af turen.

Næsten alle de omtalte byer, søer, dale og vandløb kan findes i kortbogen Veiatlas Norge fra Statens Kartverk. Det er et 1:300.000 kortværk over hele Norge, 50 bykort i 1:20.000 og register med over 30.000 navne.

Dag 1, Onsdag den 18. juli: Randers, Frederikshavn, Oslo og Lygna

Dag 2, Torsdag den 19. juli: Eina Vatnet, Eina, Odnes, Kafeteria Bjørnen og Dokka

Dag 3, Fredag den 20. juli: Dokka, Helleristninger, Etnedal, Lunde Brue, Helle Fossen, Flatøygården, Lundmoen og Oppsjøhytta

Dag 4, Lørdag den 21. juli: Forset, Segalstad bru, Losna, Fåvang, Lågen, Ringebu, Hundorp, Vinstra, Hængebro, Kvam, Mor's Kro og Sjoa.

Dag 5, Søndag den 22. juli: Sjoa, Kolobrua, Faukstad bru, Heidal, Lalm, Vandkraftværk, Otta, Sel, Vågåmo, Vågåvatnet, Kvila Kafeteria og Lomskollen

Dag 6, Mandag den 23. juli: Lia bru, Vågåmo og Slådalen,

Dag 7, Tirsdag den 24. juli: Dombås, Fricks Kafeteria, Vårstigen og Viken.

Dag 8, Onsdag den 25. juli: Oppdal, Innset, Tynset, Brydalen, Rendalen, Øvre Rendal, Hanestad og Atna.

Dag 9, Torsdag den 26. juli: Glåma, Koppang, Stai, Løpet Rasteplass, Osensjøen, Elverum, Steinbrua Kro og Pizzeria, Finstad og Sønskogbygda.

Dag 10, Fredag den 27. juli: Gravberget, Haldammen, Flisbrua Øst, Velta, Røgden, Svullrya, Berg, Roverud, Kongsvinger, Bastians Brasserie og Slåstad.

Dag 11, Lørdag den 28. juli: Kongsvinger, Granli, Søndre Oyungen, Austmarka, Skotterud, Buvika, Sootkanalen og Oslo.

Dag 12, Søndag den 29. juli: Frederikshavn og Randers.

Til første dag Mad og udstyr

Tilbage til forsiden Tilbage til rejsedagbog

Ove Kjeldgaard1. februar 200229. september 2001