Torsdag den 19. juliDet har stået og småregnet hele natten, så klokken bliver næsten halv ti før jeg står op. |
Det holder dog tørt medens jeg pakker mit plaskvåde telt sammen. Den første morgenmad står på brød med pålæg, og klokken elleve er jeg klar til at køre. Planen er nu, at finde mod Dokka og herefter mod vest, op gennem Etnedal, over fjeldet mod Gausdal til Forset. Jeg kører videre ad riksvei 4 til Einavoll, her drejer jeg fra mod Hågår, vest om Eina Vatnet. Halvt oppe ved søen finder jeg en lille stejl nedkørsel til søen. |
Det viser sig at være et sted med plads til et eller to telte, måske lidt tæt på vejen, men det er kun en fylkesvei. |
Jeg spiser frokost med søudsigt, får et bad i søen, får skrevet de første sider dagbog og afslutter med eftermiddagskaffen. På vej videre mod Eina ser jeg et stort område med åkander. Jeg kan så ikke dy mig for lidt stenbruds-kørsel... |
... for at komme på skudhold af sø og åkander. |
Det viser sig at være et lille stykke af Eina Vatnet der er afskåret af en jernbane dæmning. |
Jeg kører gennem Eina klokken fire, men kan ikke lige finde den kommunal vei, som jeg havde udset mig. Så jeg fortsætter på riksvei 4 til jeg møde vejen mod Fall. Efter nogle få km. på dårlig asfalt- og god grusvej fortsætter jeg så ad fylkesvei mod Volla. Herefter fortsætter jeg mod nord på riksvei 34. I Hov tanker jeg benzin for første gang i Norge, før jeg fortsætter ad riksvei 34 og senere 33 mod Dokka. På vej gennem Odnes ser jeg Kafeteria Bjørnen. Det er ganske pænt sted og jeg vælger deres Grøntsags marinerede Kalkunbøf. Et godt måltid til 135 kr. for kalkunen og 17 kr. for et glas sodavand. For at læse kortet drejer jeg fra i Dokka mod Lands Museum og Dokka S. Men jeg fortsætter dog nogle km. videre forbi kirken, for det er nemlig en lille snoet asfalt vej op i fjeldet. Efter to halv dårlige lejrpladser, finder jeg så meget langt ude på nogle gode skovveje en tilpas stor plads til både bil og telt. |
Jeg starter med at slå lejr klokken otte og her halv ti er jeg næsten færdig med dagbogen. Teltet er næsten tørt nu, efter at det blev tørret af udvendigt her til morgen, og indersiden før jeg rejste oversejlet. Vejret har været pænt fra sidst på formiddagen, stort set vindstille og overskyet, men klart og lyst. ( Idag: 116 km. Ialt: 356 km. )
|
Ove Kjeldgaard29. september 2001